Alderdommen – det lange liv: udsendelse om Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder

“Alderdommen – afskaf den! Fordi den vil os ikke noget godt. Det er ikke lykkedes at give alderdommen et positivt image. Alle vil gerne blive ældre, men ingen vil blive gamle.”

Knud Ramian og Senior TV ØstjyllandDet er nogle af de skarpe ord, som Knud Ramian bruger til at pille ved vores stereotype opfattelser af, hvad alderdommen er.

“Alderdommen – det lange liv” er en film, som vi har lavet i Senior TV Østjylland i anledning af FUAMs 40-års jubilæum.

FUAM er en forkortelse af Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder. Knud Ramian er formand og medstifter af FUAM.

Se filmen om den fascinerende formand og hans mange spændende visioner for alderdommen i et nutidigt perspektiv.

Foreningens motto er: Gør noget ved din alder. Og det skal man gøre i god tid, siger Knud Ramian. For Alderdommen er noget, der hele tiden udvikler sig. For som Knud Ramian også siger: “Vi skal holde op med at tale om alderdommen. Vi skal tale om det lange liv.”

  • Idé og interview: Jeannette Cold
  • Kamera: Jens Forchhammer, Janus Wejding
  • Redigering: Jens Forchhammer
  • Progamansvarlig: Jeannette Cold
  • Ansvarshavende producent: Ole Mortensen
  • Musik: Simon Forchhammer Thønnings
  • Klip fra videoen: Otium for begyndere
  • Senior TV Østjylland

Alderdommen – det lange liv from SeniorTV Oestjylland on Vimeo.