
Alle mine film på Senior TV Østjylland
Siden 2011 har jeg været med til at lave mere end 50 film. Jeg har lavet dem sammen med en masse dejlige mennesker på Senior TV Østjylland. Her på denne side kan du finde links til de fleste af de film, jeg har været involveret i.

Fællessang med Bedsteforældrenes Klimaktion
Jeg havde den sjældne ære og fornøjelse at synge med på en virtuel fællessang sammen med klimakoret fra Bedsteforældrenes Klimaaktion, da jeg under Corona-krisen sang med på Marianne Kristensens fantastiske sang "Sommerfuglesangen". Sangen er også blevet til en film.

Erindringslejligheden
Erindringslejligheden i Den gamle By er rendyrket 50’er nostalgi med sine møblerede to stuer, soveværelse, køkken og toilet. For de ældre demensramte, der besøger lejligheden sammen med deres pårørende eller personale, kan den også blive til et magisk univers.

Mogens Kilian – musik og bakterier
Kammermusik og mikrobiologi går fint i spænd for ildsjælen Mogens Kilian. Han er professor i medicinsk mikrobiologi ved Aarhus Universitet og samtidig grundlægger og primus motor i ”Aarhus Musikforening.” Se portrætfilmen om hans liv og virke.
