Latest News
Everything thats going on at Enfold is collected here
Hey there! We are Enfold and we make really beautiful and amazing stuff.
This can be used to describe what you do, how you do it, & who you do it for.

Nærvær med døden – en forening
/i Film, News /af adminNærvær med døden – en forening
Nærvær med Døden er en forening, der startede i 2017. Den tager fat på et emne, der er forbundet med stort tabu.
Foreningen søger at ruste den døende, de pårørende og sundhedspersonalet til at være nærværende og en bedre ledsager for mennesker i den sidste del af livet.
Udsendelse og interview med to medlemmer
Hanne Bess Boelsgaard og Hanne Olsen under interviewet med Senior TV Østjylland ved Jeannette Cold.
Denne tv-udsendelse fra Senior TV Østjylland er et interview med Hanne Bess Boelsberg, der er forkvinde for foreningen, og Hanne Olsen, der er pensioneret fysioterapeut og bestyrelsesmedlem i foreningen.
Se filmen herunder og lær mere om begge kvinders personlige erfaringer med døden og deres motivation for at arbejde med menneskers forhold til døden.
Se også: Livet ender en dag – en film om seniorborgere på 90 og 92, der åbent og frit taler om døden.
Produceret af Senior-TV Østjylland
Nærvær med døden from SeniorTV Oestjylland on Vimeo.
Husharmonisering og geobiologi
/i Film, News /af adminSenior TV Østjylland har været på besøg på Himmelbjerggården, som er et inspirationscenter for bæredygtig udvikling. Centret ligger tæt på Himmelbjerget og Silkeborg-søerne.
Her har vi talt med Ralf Wehrmann, som har arbejdet med at skabe balance og harmoni i de mange bygninger, som udgår Himmelbjerggården.
Hvad er husharmonisering?
I vores udsendelse fortæller han om sine to specialer, husharmonisering og geobiologi, og han forklarer, hvad der ligger i de to begreber.
Med et citat fra udsendelsen, så handler husharmonisering om følgende:
Hvis alt er vibrerende bølger og stråler, kan man påvirke og gensidigt blive påvirket. Således kan jordstråler og udstråling fra bygninger påvirke de vibrationer, vi som mennesker består af. Det er baggrunden for Ralf Wehrmanns arbejde med Himmelbjerggårdens strålemiljø. Han kalder der for husharmonisering.
Arkitekt Ralf Wehrmann og Jeannette Cold fra Senior TV Østjylland taler om husharmonisering i Himmelbjerggårdens have.
Inspiration fra Asien
Se hele programmet og hør om negative zoner, der kan have indflydelse på et hus. Ralf Wehrmann har studeret netop dette i Asien, hvor man ifølge ham ser fuldstændigt anderledes på, hvad et hus er.
I programmet interviewer vi også Aslaug Færch Johnsen, som er en del af ledelsen af Himmelbjerggården.
Se hele udsendelsen her og lær mere om husharmonisering og geobiologi.
Mød også Ralf Wehrmann i Senior TV’s udsendelse om “Hamp Energi Huset”
Produktion
Husharmonisering og geobiologi from Janus Wejdling on Vimeo.
Kunstterapiens åbne døre
/i Film, News /af adminBritta M. Jensen er kunstterapeut med base i Århus, hvor hun er underviser og kursusleder hos FO-Århus (Frit Oplysningsforbund Århus).
I denne udsendelse, som jeg lavede for Senior TV Østjylland i 2021, interviewer jeg Britta M. Jensen om hendes virke som kunstterapeut.
Udstilling med kunstterapi
Britta M. Jensen viser blandt andet i udsendelsen rundt i en udstilling om kunstterapi, hun havde været med til at skabe i FO-Århus’ lokaler i Fredensgade i Århus. På denne udstilling var der mange illustrative eksempler på, hvad kunstterapi kan være.
En del af billederne var frembragt i forbindelse med et forløb, der tog udgangspunkt i fem elementer, der opereres med i kinesisk tankegang: vand, træ, ild, jord og metal.
Værkerne var alle skabt af deltagere på Britta M. Jensens billedterapeutiske kurser.
Formningslærer og kunstterapeut
Britta M. Jensen er tidligere formningslærer. Hun fortæller i udsendelsen om sin egen søgen efter en kunstnerisk udtryksform, hvor det essentielle i billedfrembringelsen er den erkendelse, som processen fremkalder, mere end et egentlig teknisk mesterskab.
Bliver du efter at have set vores udsendelse interesseret i at deltage i et kursus i kunstterapi/billedterapi, så finder du alle nødvendige oplysninger her.
Kurserne er typisk dagskurser af ca. 5 timers varighed.
Holdet bag udsendelsen
Kunstterapiens åbne døre.mp4 from SeniorTV Oestjylland on Vimeo.
Om forholdene i psykiatrien i dag og om Psykiatri-listen op til Regionsvalget 2021
/i Film, News /af Jeannette ColdInterview med ledende overlæge for psykiatrien i Region Syddanmark, Mikkel Rasmussen
Mikkel Rasmussen i interview med Senior TV Østjylland
Ved Regionsvalget i 2017 skete der et mirakel. Den nydannede Psykiatri-listen fik i Region Midtjylland i læge Mikkel Rasmussen sit første og hidtil eneste mandat.
Op til det daværende regionsvalg interviewede jeg og Senior TV Østjylland Mikkel Rasmussen. Det har vi også gjort op til Regionsvalget i 2021.
Mikkel Rasmussens faglige situationen har ændret sig siden dengang. Han er blevet ledende overlæge for psykiatrien i Region Syddanmark.
Derved skiftede han også bopæl og arbejdsgiver, der hørte hjemme i en anden region. Af den grund overlod han sin plads i regionsrådet i Midtjylland til sin suppleant. Han er dog stadig en del af bestyrelsen i Psykiatri-listen og dybt involveret i kampen for bedre psykiatri i Danmark
I dette interview taler vi med ham om, hvordan det er gået med psykiatrien og Psykiatri-listen siden sidst.
Psykiatrilisten kræver værdig behandling .mp4 from SeniorTV Oestjylland on Vimeo.
Psykiatrien i Vejle
/i Film, News /af Jeannette ColdMikkel Rasmussen er ledende overlæge for psykiatrien i Vejle. Han er også en mand med mange andre jern i ilden. Blandt andet var det ham, der vandt det første regionsrådsmandat for Psykiatri-listen i Danmark. Det var til regionsrådet i Midtjylland.
Musikterapi og kunstterapi er to af de ting, som Mikkel Rasmussen prioriterer højt i psyiatrien i Vejle.
Han stiller ikke op til regionsrådsvalget i 2021. Det skyldes ikke mindst, at han er flyttet til en anden region, hvor han har rigeligt at se til. Derfor er Mikkel Rasmussen stadigvæk en mand med skarpe meninger og et fremsyn, der imponerer.
Se dette interview med Mikkel Rasmussen, hvor jeg sammen med et filmhold fra Senior TV Østjylland interviewer Mikkel Rasmussen.
Psykiatrien i Vejle, realiteter og fremsyn.mp4 from SeniorTV Oestjylland on Vimeo.
Alice Steinov – læge, pensionist og passionist
/i Film, News /af adminEfter 35 erhvervsaktive år som sygehuslæge, lod Alice Steinov sig pensionere i 2013. Denne portrætudsendelse fortæller både om hendes liv som læge og om de terapeutiske behandlingsformer, der optager hende i dag.
Gennem sin lægegerning fandt Alice Steinov ud af, at det der stod hendes hjerte nærmest var “den svære samtale” – at være lytte-snakke-læge så at sige. Dette giver Alice Steinov eksempler på i udsendelsen, blandt andet fra sin stilling på Hospice Djursland.
Under sin tid som overlæge i Kirkenes i Norge deltog Alice Steinov i et project, der hed “Sunde Naboer”. Det fungerede som en form for støtte til fattige lande. Projektet førte til flere besøg i Murmansk i Rusland, hvilket Alice Steinov også kommer ind på i udsendelsen.
Alternative behandlingsformer
Sideløbende med lægegerningen har Alice Steinov været frontløber for alternative behandlingsformer som familieterapi, hypnoterapI, akupunktur, kinesiologi og Lifevawe. Som underviser er det energiterapi – kroppens selvhelbredende kræfter – der er Alice Steinovs passion. Seerne får i denne udsendelse anvist flere øvelser fra energiterapien, som ikke mindst seniorer med fordel kan anvende.
Se filmen, der er produceret for Senior TV Østylland her:
Læge, pensionist og passionist from SeniorTV Oestjylland on Vimeo.
Mere om den svære samtale.