FUAM 40 år
FUAM fejrede d. 13. november 2020 sit 40 års jubilæum. Se Senior TV Østjyllands udsendelse om fejringen og hør det inspirerende foredrag, som redaktøren for FUAM (Foreningen til Udvikling af Alderdommens Muligheder), Knud Ramian, holdt ved den lejlighed.
Ved fejringen var der bobler og fællessang (“Senioristvisen”). Derimellem holdt Knud Ramian sin tale.
Han opridsede heri de skiftende benævnelser gennem tiden: fra gammel til ældre og senere til seniorer. Selv taler han om “Det lange liv”, som han opfatter som en kæde af processor og læring, der aldrig holder op.
Se et større uddrag af Knud Ramians tale i filmen herunder. Her er nogle udtog fra hans tale:
– Når man kommer i op i årene, så bliver man måske syg. Det er der specialister, der tager sig af. Men hvad så, hvis man har 3 sygdomme? Hvis jeg skal sikre mig en ordentlig behandling, så er jeg nødt til at være oppe på dupperne. Vi er nødt til at sætte os ind i de sygdomme, vi får. Vi kan ikke overlade det til specialisterne.
Den korte og den lange læring
– Vi er nødt til at vide, hvad der er den korte og den lange læring. For godt nok har vi fået et længere liv, men det skal ikke invitere til passivitet.
– Vi har mange aldre. Det lange liv er en kæde af nye situationer, vi ikke har været i før. Så har man små børnebørn, så har man store børnebørn, så bliver ens børn skilt. Jeg har aldrig prøvet at omgås skilte børn. Alle de opgaver er nye opgaver, som man ikke har været stillet overfor før.
– Der er mange vigtige livsopgaver i “det lange liv”. Det handler om at være i stand til at træffe beslutninger mens det er for tidligt. Hvis ikke man kan det, bliver det pludselig for sent.
Vi bliver kun gamle én gang
– Efterlønnenn er i flere omgange blevet forringet. I dag er frivilligheden helt væk med den sidste aftale om seniorpension. Nu er det igen noget, man skal ud at søge om.
– Når man kommer op i “det lange liv”, har man ingen fagforeninger. Vi har ingen arbejdsgivere, vi kan forhandle med. Det med, at vi tror, at vi kan holde op med at interessere os for politik, det passer ikke. Vi skal sørge for at gøre vores indflydelse gældende. Også når man er kommet op i det lange liv. For vi bliver kun kun gamle én gang.
Produceret for Senior TV Østjylland
- Idé og interview: Jeannette Cold
- Kamera: Jens Forchhammer, Janus Wejdling
- Redigering: Jens Forchammer
- Programansvarlig: Jeannette Cold
- Ansv. Producent: Ole Mortensen
- Medvirkende: Bestyrelsesmedlem og redaktør i FUAM – Knud Ramian; bestyrelsesmedlem Christian Christensen; medlem: Frank Juhler
- Senior TV Østjylland 2020
Se filmen her (15 minutter):
FUAM 40 år from SeniorTV Oestjylland on Vimeo.